College

HeaderImage College

3D College er stedet for dig, der brænder for 3D grafik, film og visuelle effekter.

Vi tilbyder både erhvervsuddannelser og gymnasieuddannelser, så du har mulighed for at dyrke din passion i de rammer, der passer bedst til dig. Vi bygger vores undervisning på erfaringer gjort siden 2004, hvor 3D College startede. I Danmark er det stadig det eneste af sin slags.
 

3D College tilbyder følgende erhvervsuddannelser:

- Webintegrator med speciale i 3D grafik og animation
- Multimedieanimator

3D College tilbyder følgende gymnasieuddannelser

- Filmgymnasiet


Du kan begynde på én af vores uddannelser lige efter folkeskolen, efter en gymnasial uddannelse, eller hvis du har en anden erhvervsuddannelse. Det vigtigste er, at du brænder for at lære en masse om 3D grafik. 
3D er fremtidens grafiske virkemiddel. Med en uddannelse inden for feltet får du en viden, der spænder bredt og der er mange muligheder inde for branchen. Det kan være spil, filmeffekter (VFX), design eller arkitektur, der bliver dit fremtidige arbejdsområde.

undefined undefined undefined

Global grafiker

Som en del af uddannelsen skal du forholde dig til at en professionel grafikers tilværelse lige så vel kan foregå i udlandet som i Danmark. I løbet af din uddannelse tager vi dig med på et studieophold til en europæisk 3D skole, hvor du både får undervisning af internationale instruktører, men også kan besøge virksomheder og få et netværk. Vi har samarbejdesskoler i London, Barcelona, Amsterdam og Berlin og det vil være til en af de byer turen går til. Efter endt grundforløb har du mulighed for at søge praktik i udlandet. Det kunne være en kort eller lang udstationering ved et firma - typisk i Europa - hvor du kan få noget erfaring inden du vender hjem og tager resten af uddannelsen i Danmark.

undefined undefined undefined

Kurser og workshops

Uden for skoletiden tager du en række workshops. De omhandler typisk nye urørte emner, der giver eleverne andre værkstøjer og bevæger sig ind på nye områder i forhold til den normale undervisning. Det kan eksempelvis være concept art, filmredigering eller fotografering.

Der vil under hele uddannelsen være kurser, workshops og forskellige events efter almindelig skoletid. Omfanget er tilpasset det enkelte forløb. Du skal påregne at der vil være weekender, hvor det er obligatorisk at blive på skolen.

Økonomi og tilmelding

Prisen for at gå på college er 4.800 kroner om måneden. Med i prisen er fuld kost og logi, og studieture. Der er dog også mulighed for at blive dagelev. Her betaler man ikke for kost og logi og så reduceres prisen til 1.000.- Ved optagelse betales et optagelsesgebyr på 5.000.- 

Du betaler således for kost, logi, ekstra kurser efter skoletid og studieture. Selve erhvervsuddannelsen er gratis og SU berettiget. 

Uddannelserne på 3D College - webintegrator og digital media -udbydes også uden collegepakke. Læs mere på Viden Djurs  

Vi optager ca 80 elever om året, og der er tilmeldingsfrist den 15. marts 2018. Du kan tilmelde dig på dette link https://cagn.wufoo.com/forms/sd58o100g1h2gp/